Hund i bilen
Der er mange forskellige måder at medbringe hunden i bilen, det er lige fra et hundebur, bilsæde til små hunde, en hundesele og over til adskillelsesvæg mellem bagagerum og resten af bilen.
Vi ser her nærmere på, hvad du bør være opmærksom på, så du få netop den løsning, der passer til din hund og bil.
Bilsele til hund
Er bagsædet eller en del af det ledigt, kan vovse fint sidde der.
Det anbefales på det kraftigste at hunden da iføres en særlig bilsele, der beskytter den ved ulykker, men også beskytter dem, der sidder foran, så de ikke får en hund med 500 km/t i hovedet.
Hundeselerne er uden en lovregulering og det betyder man i princippet kan kalde alle seler for en bilsele (og det er der mange der gør).
Vi har en særlig kraftig bilsele udviklet i Sverige med brug af sikkerhedssele stof og et kraftigt brystskjold, der er med til at fordele tryk.
Den er i ekstrem høj kvalitet og når man ser den, ja så er man ikke i tvivl om, at det her er flere 100% bedre end dem til 150 kroner.
Hundebur i bilen
Der er et kæmpe udvalg af hunde bure og den primære forskel på dem er bygge kvalitet og størrelse, men også om de rent faktisk kan klare et sammenstød.
De billige hundebure kan ikke andet end at holde hunden ind i buret.
Hvis der ikke ønskes ekstra beskyttelse til hunden, ja så er de billigste jo helt fine, de sørger for hunden kun er i en del af bagagerummet og resten kan bruges til indkøb m.m.
Er I interesseret i et hundebur, der kan modstå en moderat påkørsel bagfra (intet bur kan holde til et voldsomt sammenstød uden ag blive berørt) så vil det være en god ide at se nærmere på de særlige hundebure i svært tung kvalitet, der er bygget til netop, at sørge for hunden ikke kommer til skade ved et uheld.
MimSafe er verdenskendte for den måde de har opbygget deres hundebure på, hvor de har fuld fokus på netop at beskytte hunden og ikke blot holde den over i den rigtige ende af bagerummet.
Burene er forholdsvist kostbare, men de er også enormt holdbare og kan sagtens holde hele din hunds liv.
Brug bagagerummet som hundebur med en skillevæg
En del lærer hunden at den skal ligge i højre side af bagagerummet og ikke rode rundt i indkøbsvarer eller andet der ligger i bagagerummet.
Her er en adskillelsesvæg mellem bagagerum og bagsæde en stor fordel under forløbet med opdragelse.
De koster ikke ret meget og er på mange måder en helt god løsning.
Hunden ligger ikke i en lille kasse og føler sig utryg, den kan hører alt hvad i snakker om og der er frisk luft hele tiden – Men, den er bare enormt udsat ved trafikulykker og naturligvis særligt ved samkørsel med andre biler bagfra.
Vi anbefaler ikke løsningen, da hunden nemt kan komme voldsomt til skade (Den kan slynges) og den har ingen ekstra beskyttelse.
Naturligvis afhænger den løsning også af bilens type. En stor Volvo vil beskytte hunden langt bedre end alle mulige bure, hvor en noget mindre og sikker bil måske vil ende med en hund, der får knubs.
Bilsæde til små hunde
Har du en lille hund på under 15 kilo, så kan et hunde-bil-sæde til indsættelse på forreste passagersæde være en super god løsning.
Sæden sættes fast i sikkerhedsselens udløser og sidder dermed fast (som i FAST) og hunden sidder i sin egen lille hundekurv på bilsædet, hvor det er nemt at holde øje med hvad du laver, blive nusset og få en godbid.
Vi anbefaler den lille hund er påmonteret en hundesele, så den ikke kan flyve rundt i bilen ved et trafikuheld.
Bedre komfort i bilen
Når der bliver varmt er det jo nemt at lade vinduerne stå på klem, men ligger man i en kasse bagers i bilen, ja så kommer der altså ikke ret meget friskt luft ind.
Her er løsningen (som politiet også bruger) en bagagerumskrog – Den sættes i låsen og bagklappen og holder på den måde bagagerummet ca. 8 cm åbent uden nogen kan komme ind (bilen låser om krogen)
Det er effektivt til at give god cirkulation og gennemtræk med frisk luft.
Krogen koster nærmest ikke noget at producerer og derfor kan vi sælge den meget billigt.
Hundevandskål til bilen
Når bilen kører kan en almindelig hundeskål skvulpe over i sving, men det er der naturligvis udviklet en løsning til.
Vi har flere forskellige typer og den mest avancerede af dem har skvulp-indlæg, så vandet opdeles i små celler – vandet opfører sig som var det i små kasser og det virker enormt effektivt.
